Før-operationsmøde hos øjenlægen
Jeg havde gransket, researchet, overvejet det jeg kunne om, hvilken af de to typer linser jeg skulle vælge, men jeg syntes det var meget svært at finde noget brugbart materiale på nettet, som beskrev de overvejelser jeg havde med de udfordringer jeg stod med. Netop derfor sidder jeg og skriver dette i håbet om en anden kan bruge mine erfaringer til noget. Jeg fik forklaret fordele og ulemper ved de to linser om end jeg efterhånden havde læst mig til det hele og besluttede mig for den monofokale linse. Øjenlægen blev hidkaldt og jeg fik forklaret lidt mere og ikke mindst alt om selve operationen. Mens jeg sad og ventede på at skulle ind og have taget mål til den nye linse kom jeg alligevel i tvivl. På pauseskærmen til computeren i lokalet kørte en ”reklame” om fordelene ved trifokale linser og der blev bl.a. oplyst, at med trifokale linser slap jeg for briller resten af livet. Det holdt op imod en merpris på kr. 12.000,- fik mig i tvivl. Så jeg skiftede hest midt i vadestedet, eller...